Tag Archives: sommerhus

0

Færdige håndarbejder og hvad så

by

jordbærhue

Så har jeg fået nogle ting færdige igen og hvad så, jamen det er jo ikke noget problem for jeg har jo ca. en million andre ting i gang på samme tid, så et eller andet sted er det et spørgsmål om at få tingene gjort færdige. Men jeg har endelig fået mine første dækkeservietter – der er håndvævede på en rammevæv i AOF, Svendborgs lokaler under kyndig hjælp fra Kirsten, færdige og efter at jeg er blevet noget flov over første tredjedel af vævningen, som virkelig var behæftet med en del fejl så syntes jeg egentlig at det var ok, og det blev helt pæne,

WP_20150226_004

de passer fint til vores sommerhus i Spodsbjerg.

 

DSC_0703

Sommerhuset er virkeligt forsøgt holdt i sandfarver, gule og tyrkis/mint grønne farver, rigtig sommerligt – og jeg glæder mig virkelig til at komme ned og fortsætte haveomlægningen fra en cypress have til en have mere i tråd med lys og varme. Det er en anden ting der er kommet til mig i løbet af livet – en mega-trang til lys, trangen til brug af farver har jeg altid været i besiddelse af og det kræver virkelig sin mand at holde mig på sporet og begrænse mig, – der er jo det der med less is more;) – Det er desværre også lidt besværligt med mine skriverier, de har det virkelig med at udvikle sig, men det er jo nok min måde at skrive på, men for at komme lidt tilbage på sporet, så skal jeg have fundet noget at sætte på 2 rammevæve – en til hjem, jeg har jo købt en rammevæv, og den er lidt stor – så det er måske noget med en lille plaid, Kirsten har snakket om knæplaider, jeg har lidt tænkt om ikke det kunne være en ide, med småbørns plaider i lidt stærke farver, tænker måske det kunne være hyggeligt, og så kunne jeg jo sælge dem 🙂  – kunne godt bruge lidt penge til at udvikle mine ideer og garn koster jo altså……

Nå men jeg har jo også færdiggjort et lille håndklæde

er det ikke en fin farve – beklager det er et lidt dårligt billede. Tænker jeg bør på fotokursus.Kunne faktisk også være en god ting, bare ærgerligt at der kun er 24 timer i døgnet.

Men jeg mangler faktisk et eller andet jeg kunne lave i stedet for bærhuerne –

DSC_0801

som jeg har et lager af, jeg vil sige at jeg søger og søger og prøver og prøver og har stadig ikke fundet lige det, det kunne være som jeg kunne sidde og nørkle med om morgenen, og som relativt hurtigt blev færdigt, og som ikke krævede den vilde opskrift – for så lang tid har jeg jo heller ikke – især om morgenen – men en ½ time bliver det jo gerne til, det kunne være sokker, det kunne være små kurve – det kunne være – ja hvad????? det må jo også gerne være salgbart, Kenn og jeg er jo kun 2 og det er virkelig begrænset hvad vi kan bruge:)

Jeg har nu også tilføjet pinterest til denne blog – så kan I jo lidt se hvor mine interesser ligger – men måske også give mig nogle nye, det er ikke altid let at være alene, en sparringspartner er en god ting og jeg håber at få en på et tidspunkt.

Som en lille tilføjelse – bare fordi jeg nu lige kom til at kigge rundt – så fandt jeg jo det mønster jeg kunne tænke at lave et pudebetræk over – på væven i AOF –  og for at det ikke skal blive væk igen – så kommer det da lige med her – er det ikke fint??? – jeg håber ikke det er for svært – men I for lov til at følge mig.

muligt væveprojekt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0

Sommerhus projekt:)

by

For 5 år siden købte vi et sommerhus i Spodsbjerg – og ikke et sekund har vi fortrudt, bortset fra de sidste 3 uger hvor Kenn har gået med armen i gips, og så er der altså ret meget græsplæne at slå,  –  og andre ting …… når man nu har 2 bopæle.

tæppe i oldemorsfirkanter

Men for 5 år siden blev jeg så også enig – med mig selv:) om at det der med at slæbe strikketøj med frem og tilbage – det var ikke helt holdbart, så sommerhus – projektet blev startet, ja ja – ambitiøs har jeg nu altid været, tænkte måske nok at det ville tage et års tid – inden det var sat sammen, også fordi jeg er ikke helt god til at få tingene helt færdige, jeg laver delene og så har min fantasi været på alle de rejser den skulle og så kan der simpelthen gå så mega lang tid inden tingene liiiiiige bliver gjort HELT færdige.

Så i 5 år har jeg hæklet oldemorsfirkanter, det er vældig hyggeligt, man kan snakke og være til stede samtidig med at hæklenålen er på rotation. Man kan også sagtens evne at kigge op og få øje på den lille ræveunge der forvilder sig ind og på fiskehejren der muntrer sig i vores dele-sø, den kunne være et helt kapitel for sig – ingen tvivl om at det er spændende at følge sådan en sø, men kunne man dog bare slippe for sivene i de mængder der er, de tager udsigten og de er kostbare at fjerne, men på den anden side giver de jo altså også noget dyreliv, fisk, ænder, svaner, fiskehejrer og så selvfølgelig også vandrotter……..

Men altså mine firkanter – som I kan se er jeg begyndt at sy det sammen, kunne ikke lige overskue at hækle dem sammen, måske også fordi jeg så nok skulle lægge dem op som et puslespil og være helt færdig med de sorte også – der er nemlig et mønster i galskaben

Hvis I selv skulle have lyst har jeg lavet en opskrift på sådan en firkant.