Det var jo min mening at denne blog skulle holdes i live og der skulle ske noget og helst noget der er inspirerende – så jagten er gået ind – i denne weekend besøgte jeg sammen med en veninde Syslegården i Broby -det var godt nok et eldorado og jeg synes det er utroligt at hun kunne holde styr på alle de håndarbejdsartikler og hun virkede virkelig som om hun havde styr på alle dele, og havde muntret sig med at bruge det. Jeg var virkelig misundelig over alt det hun havde spredt sig over og hvor ville jeg gerne have tid til det samme, men det er måske lidt et spørgsmål om at prioritere.

Men for at kunne lave alle de ting – kræves lidt hjælpemidler, jeg har godt nok investeret i en del gennem årene, min mest brugte ting er denne:

WP_20150110_001

Den ligger i min strikkekurv og indeholder sådan ca. hvad jeg har brug for til alting (i nødens stund) og egentlig også ellers, og da jeg så var på Syslegården, var der utroligt mange fine patchstoffer, hvilket i øvrigt ikke er noget jeg nogensinde har eksperimenteret med, men stofferne synes jeg er så fine, kan så vældig godt lidt når de er der i klare farver og klare mønstre, men købte noget sort – for jeg tænkte at jeg lige ville lave et par stykker mere af mit praktiske hjælpemiddel – for det er der da nok andre der kunne havestor glæde af, så her er de, mangler godt nok lige at få tryklåsepå og lidt individuelt indhold, WP_20150111_005

 

 

 

 

 

 

De var hurtige at lave – og hvor kom inspirationen så fra – jo det var vel en kombination af glæde over noget og så muligheden for at formidle det. En ting som lige pludselig formede sig – fordi tingene var der – eller Syslegården var der med alle sine stoffer. – Nåååå men for at lave disse – har jeg et dejligt arbejdsværelse – på 1.sal – og af en eller anden grund står strygebrædtet i kælderen – det er måske fordi det er mest praktisk “normalt” – og så har jeg jo nogle reservedele der ligger i min praktiske sy-dims – selvfølgelig i stuen på ligger lige midt i det hele;) – Så her er absolut en grund til at skrifte huset ud med et eller andet i et plan! Men altså man kan have lige så meget inspiration som man ønsker sig – men det hjælper altså ikke noget hvis man ikke har en forfærdelig masse hjælpemidler, som nåle, sytråd, symaskine, hæklenål, strikkepinde m.m. – et strygebrædt f.eks. 🙂

Anne Marie Egemose – Gamtofte Kirke

Men man kan også have alle disse ting – men det hjælper heller ikke noget hvis man ikke kommer lidt omkring og ser hvad som sker, i denne weekend var det så Syslegården, inden så forfærdelig længe har jeg en drøm om at se Assens Kirke og Gamtofte Kirke – for her ligger nogle håndvævede tæpper – som min far i sin tid var med til at lægge på. I dag fortryder jeg stort at jeg ikke var mere interesseret dengang, men prøver at samle lidt op på det. I Assens Kirke er det Jette Nevers der har lavet altertæppet, jeg kan svagt huske det og ikke mindst kan jeg huske det store arbejde der lå i at finde det tilstødende tæppe. I Gamtofte Kirke er det Anne Marie Egemose Brandt, Mariendal, og hun er nok årsagen til at dette er kommet op i min tankegang igen, jeg er jo begyndt at gå til vævning – her er jeg virkelig novice – men holdet skulle have en tur til Trapholt hvor der var en udstilling af billedvævning, og her var hun med, min lærer Kirsten Jensen havde købt en bog deroppe hvor der var en del billedvævere i, og så stod beundringen bare i løs lue hos mig, tænk sig at være så dygtige.

Jeg har i øvrigt købt en væv – en rammevæv – men det bliver et helt nyt kapitel. Men jeg håber noget af ovenstående også kan sætte jeres tankevirksomhed igang, og få samme glæde som jeg konstant får.