En overskrift jeg fandt på BLOGLOVIN’

det må da være en overskrift der er god for en historie.

Hvis jeg er nede omkring kælderen i humørindex – så er det bedste jeg kan gøre faktisk at gå en tur i min have og finde et lille nyt håb om liv, altså et nyt skud, eller et eller andet der ikke er så gammelt men fuldt af håb, og så kan jeg jo arbejde på at få det på vej op i livet. Så bliver jeg glad.

Og her er en ting jeg startede på sidste efterår – ikke nødvendigvis fordi jeg var kælderramt, men fordi jeg synes det kunne være sjovt.

2015 – foråret – Japansk løn fra frø fra 2015 🙂

Vores meget smukke japanske løn, (de går også under navnet Acer, og er en massebetegnelse, tænker det er ligesom Hostaer, der er nemlig også en utrolig masse forskellige, jeg har så også flere af disse, men det gamle liv der står hjemme i haven og er til salg, sammen med huset, er nu det smukkeste af dem alle sammen -se dette nærmer sig en tysk sætning, man er lige ved at tabe meningen med det hele – så spring bare parantesen over).

Japansk løn 15-18 år gl. foråret 2015 med fine små blomster

havde efter 15-18 år fået frø for første gang, og jeg læste op ad stolper og ned ad vægge, men lige netop formering af disse træer kunne jeg ikke finde, jeg vidste at det vi har er podet men frøene lignede ahorn-frø, dem I ved med vinger og jeg vidste at jeg skulle plante træet med rigeligt luft til rødderne, så det er plantet i en stenhøj med alle de sten vi absolut ikke bruge i haven til noget som helst, men som vi heller ikke lige kunne komme af med og det har det fint. Et sted læste jeg dog at froene skulle overvintre inden vi kunne få den mindste glæde af dem, så jeg fandt en god stor krukke og sørgede for at jorden var godt sandet og der var dræn i bunken (tror jeg nok) og så puttede jeg en stak frø i og til min store glæde dukkede der små nye træer op, denne var en jeg skulle give til en kollega og hun mener hun har været for god ved den, så det ender nok med at hun må have en ny, for der er heldigvis flere af dem.

Se så kunne man måske sige: Hvad har dette med Nørklehuset at gøre, men det er jo også nørkleri, fra min side måske lidt overfladisk, men mange mennesker nørkler jo med forskellige planter, jeg var lige i sidste uge til plantesalg i Kassebølle og det er på Langeland og her tager vi alle fornøjelser, men bortset fra det så var det faktisk lidt spændende, det viste sig at være en planteskole for hostaer (deraf nok min tidligere bemærkning) der var virkelig mange forskellige og at få dem til at mikse fornuftigt skal der altså en hel del nørkleri til. Der var en hostahave som i øvrigt var fuldt udstyret med japanske løn, ahorn, acer …….

Og da jeg er et nysgerrigt menneske vil meget mærkeligt forhåbentligt finde vej her, og så er den der igen – min nysgerrighed viser mig også:

How to create happiness in my life – men det kan måske også give dig inspiration til at skabe glæde i dit liv