ja det lyder voldsomt – men en gang i mellem skal der jo alligevel lige gøres lidt rent og ryddes lidt op, jeg er godt nok ikke meget for det, men det var det der skulle ske sidste weekend, og vi er gode til at løfte i fælles flok her i huset, så alle 3 hjemmeværende i gang med kost og spand og høj musik på anlægget, det hjælper altså lidt hvis man kan danse og synge sig igennem projektet.
Men nu til hele miséren, Line havde et hækleprojekt liggende på sofabordet og der havde det faktisk ligget fint i længere tid 😉 det måtte så lige lægges i en af mine strikkekurve (modtageren af hendes projekt ville også komme på besøg) – og hvad kunne det så gøre, tænker alle ganske givet, men mit rod er næsten ganske organiseret, og der er bestemt ikke plads til andres rod, basta! 🙂

WP_20150809_001
Herfra min verden går, og den er ret omfattende – som det

Jamen det måtte jeg jo så bare gøre noget ved så jeg tog fat i det stof-garn jeg havde købt i Kvickly, med en tanke om at det måtte da kunne bruges til et eller andet fornuftigt – jeg køber jo ALDRIG noget der ikke er til et eller andet fornuftigt, og så gik jeg i gang, det vil sige jeg skulle jo lige have fundet den der hæklenål jeg havde købt til samme formål, og så vil jeg lige spørge: ER i klar over hvor let sådan en bliver væk! Men jeg tænkte at den måske lå enten ved alle mine strikkepinde (har arvet fra både mor og svigermor, samt købt adskellige selv – skidtet bliver jo væk;)) eller i min strikkekurv!!!! Nå der var jo så ikke noget at gøre – der måtte ryddes op, der også og nede i bunden mellem en mængde tomme garnbanderoler, creme, saks, andre strikkepinde, lidt lommeletter, min notesbog og 4-5 forskellige strikkeprojekter – fandt jeg den og glad var jeg, så kunne jeg starte – havde jo både garn og nål, så jeg satte mig og gik i gang med at hækle en opbevaring til Lines hækleprojekt, jeg er ikke specielt spids til at hækle, men har dog lavet lidt, så jeg gik i gang med at lave en rund bund, og det kan godt være lidt tricky, men Line havde faktisk løsningen til mig, hun havde nemlig skullet lave en sådan rund bund, og der var en fornuftig opskrift og den duede også til dette meget tykke garn, så jeg tænker at den lige skal skrives ind her også – så alle kan få glæde af den. Men stædig som jeg er – havde jeg jo alligevel forsøgt mig nogle gange uden at få den pænt rund, den bulede så det var en lyst! WP_20150807_002Men så var det jo at Lines løsning hjalp mig og så gik det bare derudaf, det vil sige, det er altså mega hårdt for fingre og håndled at arbejde med noget der er så tykt og så på en nål nr. 4, havde egentlig tænkt den skulle være større, men resultatet er faktisk blevet ok.

WP_20150807_003

er den ikke bare blevet praktisk og fin og bilen nåååh ja – men vi prøver jo at putte lidt leg ind i alting og humor, men den er kommet frem igen igen fordi Elias syntes den var fantastik og den har jo da en lille sjov historie – for det er faktisk Kenns bil og han fik den til en afslutning af nogle elever der syntes det var synd for ham at han skulle køre i Fiat Panda!!! Men som maskinmester er det i hvert fald ikke i undervisningen af kommende maskinmestre at pengene findes, så er det bare med at komme ud og sejle. Eller finde glæden ved at køre i Panda og glædes over en larve der er på vej ……..