copy right

Ovenstående blev jeg opmærksom på da jeg fandt en opskrift på en hue, som jeg tænkte kunne være med til at betale for garn til andre projekter. Det var en hue, som jeg syntes var rigtig fin til små børn og den var oplagt i gode stærke børnefarver, men sådan skulle det ikke være – så jeg leder efter en anden.

Grunden til at det ikke blev denne var at der var copyright/ophavsret på opskriften, okay tænkte jeg, men det er jo på opskriften og jeg har ikke tænkt mig at sælge den, men så blev jeg gjort opmærksom på at det sørme også gjalt det jeg egenhændigt havde strikket, selv om den måske er lidt sløret. – Det er nemlig sådan at hvis du laver om på opskriften i væsentlig grad – er ophavsretten ikke til dit produkt, der vil så være en ny ophavsret. Men hvad er væsentlig???? – det har jeg ikke helt fundet ud af endnu, Jeg vil mene at hvis det er helt andre farver og måske 2-3 masker mere eller et mønster mere, jamen så……..

Men det er måske ikke helt så enkelt – jeg har ydermere spurgt en jurist – og iflg. hende er det altså ikke noget man laver på sådanne ting – hvor man har udgivet en opskrift, opskriften vil være ophavsberettiget – men arbejderne ikke, men jeg har ikke noget ønske om at træde nogen over tæerne – så jeg finder et andet projekt der kan erstatte bærhuerne;)

Det skal så siges at laver du et arbejde der er unikt, så hold opskriften for dig selv og arbejdet vil have ophavsret. Det er noget man får i Danmark uden at gøre noget, ikke noget man skal søge om.

Ydermere for lidt at bekræfte ovenstående har jeg været på Amino for at tjekke samt på en mere officiel side for ophavsret.