Nørklehuset

0

Nyt år – nye muligheder – og et gammelt projekt

by

Eller: Barnets første fødselsdagsgave

Vi er nu startet på et nyt år og alle muligheder er åbne – det er de jo godt nok hver dag, men vi har det jo alligevel med at sætte ekstra store forhåbninger op – når der nu er et nyt år, og det er måske også lidt mere langsigtede håb vi har når vi nu har et helt år til at opfylde dem i.

Mine håb er mangfoldige – men et som der virkelig skal arbejdes med – er denne blog – den skal op og køre, jeg har jo så mange ting jeg har lyst til at fortælle om – som f. eks. fødselsdagsgaven – den første – til mit barnebarn, der var virkelig noget helt specielt ved at lave gaven til Elias’s 1.fødselsdag, – hele familien var involveret – det vil sige ikke forældrene til Elias, men Kenn og mine to piger – og temaet blev Skorstensfejeren og hyrdinden, af H.C.Andersen, det startede med at jeg havde fået opskrifter på børnetrøjer af Marianne Isager – i hendes bog der hedder

SNEDRONNINGEN – OG ANDRE STRIKKEDE HISTORIER

I SNEDRONNINGEN har Marianne Isager ladet sig inspirere af H.C.Andersens eventyr. Udover Snedronningen indeholder bogen modellerne De vilde svaner, Grantræet, Toppen og bolden, Hyrdinden, Skorstendfejeren, Kejserens nye klæder, Nattergalen, Ole lukøje og Prinsessen på ærten. Modellerne er til de mindre børn mellem 1 og 7 år.

 

og da både jeg og vores børn er opvokset med H.C.Andersen – måtte det videregives – så projektet arbejdede sig stille og roligt større – jeg startede med at strikke trøjen der hedder “Skorstensfejeren”

DSC_0804

 

og så kom tanken om at eventyret skulle følge med og det indebar så at jeg syede en skjorte – hvid skulle den selvfølgelig  være:

DSC_0806

 

 en lækker hørskjorte blev det, spændende at komme til at sy skjorter igen, det var godt nok adskellige år siden jeg havde gjort det sidst – (trænger virkelig til at få gang i symaskinen igen).
En af pigerne gik i gang med at lave en hyrdinde – hun kan jo ikke undværes – i trylledej – og fint malet blev hun
DSC_0808
en anden gik i gang med hat og kost:
hatten i pap eller måske nærmere karton,
DSC_0809
kosten var lidt genial – det er nemlig en flaskerenser – spraymalet sort – den har jeg selvfølgelig ikke et billede af – men tro mig – den var genial 😉
Og så var der lige den hurtige løsning – så barnet kunne blive klædt godt varmt på, et par sorte bløde bukser – ved egentlig ikke hvad de hedder nu – i “gamle” dage hed de joggingbukser – men det giver mig lidt associationer til camping-habitter, og det er jo ikke liiiige til et lille barn, der er det første og med en masse bedsteforældre. – en T-shirt og en stak sokker – for et år siden gik han jo ikke endnu – så sorte sko dem undlod vi – dette købte vi, men eventyret – fik vi kreeret via en computer (den kan virkelig mange fantastiske ting) – og en lille scrapbog fra Tiger
DSC_0807
Og alle tingene var pakket ned i en kasse – oprindelig til printerpapir – men med lidt indpakningspapir – blev den faktisk rigtig fin – og børnevenlig – ingen knuder der skulle bindes op.
DSC_0569
 – Da det var til hans 1-års fødselsdag – var hele fornøjelsen nok på vores side – det var utroligt sjovt at lave dette projekt – og jeg har det nok sjovest når der er noget sparring og noget fælles om at lave tingene, jeg elsker min familie og når vi kan lave noget i fællesskab er det allerbedst.
Her er så et billede af Elias med trøjen på – han er blevet 2 år inden han kunne passe den, men den passer ham fint og glad er han 🙂
V__0A73
 og jeg siger jer – den er så blød, så blød.
0

Kreative tanker – Kreative dage i Fredericia

by

Jeg har fundet ud af at kreative tanker ikke kommer af sig selv, men af inspiration fra mange sider, i lørdags var jeg på en af de mere normale inspirationskilder – (og hvad er så lige normalt?) – jeg var til Kreative Dage i Fredericia, (tænker de skulle bygge hallen ud derovre, der var lidt trængsel  – og varmt) – men for pokker hvor er der mange utroligt dygtige mennesker, og så har jeg et problem, jeg har begrænset med penge – og desværre begrænset med tid, jeg mener der er jo kun 24 timer i døgnet, og jeg har en super-dejlig familie (som skal have tid) – og jeg har et job, for lige som at skrabe lidt af de penge sammen, jeg så gerne vil bruge på garn og andet, og disse begrænsninger gør så at jeg må vælge (med det i baghovedet at jeg har en masse – måske-projekter liggende derhjemme) og så ende det meget ofte med at jeg kommer hjem med – INGENTING – i hvert fald fysiske ting, det kan også bare være fordi jeg ikke tænker så hurtigt, for når jeg så er kommet hjem, er der lige pludselig en hel masse – jeg kunne have valgt, hvis bare jeg havde tænkt mig lidt om. Men altså jeg kom hjem med en stak blade til inspiration. Og søndag gik jeg så i gang, med at øve mig i at stikke-hækle, som min kollega kalder det, Tunesisk hækling – har jeg egentlig valgt at kalde det – eller hakning, dette har jeg lidt svært ved at sige – så for mig er det tunesisk hækling. – Med hjælp fra Google, Hendes verden og andre bloggere (f.eks. pescno) og selvfølgelig Garnstudio fandt jeg ud af det,WP_20141026_001

0

Hold varmen under ventilationsanlæg – eller bare nu det bliver koldt

by

Hej igen til jer

Har haft en pause – har haft temmelig travlt med alting, og så er der lige arbejdet der tager en del af fritiden, men det skal passes og det er jo også ok – jeg er i øvrigt også begyndt at gå til vævning – men det bliver et andet kapitel, når der er lidt mere kød på, men det er spøjst, og begynder faktisk også at være sjovt, og det er jo meningen med alt det her nørkleri, at det skal være sjovt –  men fortsætter lige med strikningen, vi har et ventilationsanlæg på mit arbejde,

forskerparken svendborg

 

Prøv lige og se hvor smukt den ligger – lige ned til Svendborgsund, så vi kan følge med i livet på vandet – det er super-dejligt. – billedet kunne være bedre – men det var hvad jeg kunne finde på Google 😉

 

og det er rigtig godt – bortset fra at det giver træk i nakken til nogle af os, og så må der jo findes på noget – og så var det lige at jeg så en opskrift på Drops, og den var hurtig;)

WP_20141009_002Den luner gevaldigt i nakken og har faktisk et meget lækkert blødt og indbydende udseende, jeg var så heldig, at Helen som er en rigtig god og meget hjælpsom kollega, hjalp mig med at være model, og så giver den mening, for det var et stykke på ca. 30 x 60 cm der skulle syes sammen, lidt specielt, og når den bare ligger, ligner det jo ikke noget – men iklædt Helen er den blevet helt fin synes jeg. Sådan en er også til salg, og jeg synes virkelig der er nogen der skulle have glæde af den, så ind på salg – eller mail mig eller noget helt andet – send en brevdue, naah – måske ikke en brevdue, er lidt bange for dem – kan købes for kr. 120,- + porto.

Helen er i besiddelse af en svigermor som er fiks på fingrene – så hun har allerede nørklet en sammen til hende 🙂 så modellen er godkendt til træk med mere.

 

 

0

Oldemorsfirkant

by

Opskrift på oldemorsfirkant:

WP_20140922_001

 

hækl 6 luftmasker og dan dem til en ring

hækl 3 luftmasker og derefter 2 stangmasker

så *3 luftmasker, og 3 stangmasker* ** x 3 og slut med 3 luftmasker saml ringen med en kædemaske

vend arbejdet og hækl 3 luftmasker og 2 stangmasker i første hul og så en luftmasker, herefter 3 stangmasker i hvert hul, slut med en luftmaske og i hjørnerne 3 standmasker og 3 luftmasker og 3 stangmasker. slut igen ringen med en kædemaske og vend arbejdet igen, så 3 luftmasker og 2 kædemasker og så forsætter man derudad indtil man når den firkant-størrelse man ønsker – på billedet er vist 8 rækker hvilker giver omkring 12 cm på hæklenål nr. 3

Rigtig god fornøjelse – og fortvivl ikke – tvivler på at I er lige så længe om det som mig, jeg er god til at sætte projekter igang og knap så god til at få dem færdige nemlig:)

 

0

Sommerhus projekt:)

by

For 5 år siden købte vi et sommerhus i Spodsbjerg – og ikke et sekund har vi fortrudt, bortset fra de sidste 3 uger hvor Kenn har gået med armen i gips, og så er der altså ret meget græsplæne at slå,  –  og andre ting …… når man nu har 2 bopæle.

tæppe i oldemorsfirkanter

Men for 5 år siden blev jeg så også enig – med mig selv:) om at det der med at slæbe strikketøj med frem og tilbage – det var ikke helt holdbart, så sommerhus – projektet blev startet, ja ja – ambitiøs har jeg nu altid været, tænkte måske nok at det ville tage et års tid – inden det var sat sammen, også fordi jeg er ikke helt god til at få tingene helt færdige, jeg laver delene og så har min fantasi været på alle de rejser den skulle og så kan der simpelthen gå så mega lang tid inden tingene liiiiiige bliver gjort HELT færdige.

Så i 5 år har jeg hæklet oldemorsfirkanter, det er vældig hyggeligt, man kan snakke og være til stede samtidig med at hæklenålen er på rotation. Man kan også sagtens evne at kigge op og få øje på den lille ræveunge der forvilder sig ind og på fiskehejren der muntrer sig i vores dele-sø, den kunne være et helt kapitel for sig – ingen tvivl om at det er spændende at følge sådan en sø, men kunne man dog bare slippe for sivene i de mængder der er, de tager udsigten og de er kostbare at fjerne, men på den anden side giver de jo altså også noget dyreliv, fisk, ænder, svaner, fiskehejrer og så selvfølgelig også vandrotter……..

Men altså mine firkanter – som I kan se er jeg begyndt at sy det sammen, kunne ikke lige overskue at hækle dem sammen, måske også fordi jeg så nok skulle lægge dem op som et puslespil og være helt færdig med de sorte også – der er nemlig et mønster i galskaben

Hvis I selv skulle have lyst har jeg lavet en opskrift på sådan en firkant.

 

0

Copyright / ophavsret

by

copy right

Ovenstående blev jeg opmærksom på da jeg fandt en opskrift på en hue, som jeg tænkte kunne være med til at betale for garn til andre projekter. Det var en hue, som jeg syntes var rigtig fin til små børn og den var oplagt i gode stærke børnefarver, men sådan skulle det ikke være – så jeg leder efter en anden.

Grunden til at det ikke blev denne var at der var copyright/ophavsret på opskriften, okay tænkte jeg, men det er jo på opskriften og jeg har ikke tænkt mig at sælge den, men så blev jeg gjort opmærksom på at det sørme også gjalt det jeg egenhændigt havde strikket, selv om den måske er lidt sløret. – Det er nemlig sådan at hvis du laver om på opskriften i væsentlig grad – er ophavsretten ikke til dit produkt, der vil så være en ny ophavsret. Men hvad er væsentlig???? – det har jeg ikke helt fundet ud af endnu, Jeg vil mene at hvis det er helt andre farver og måske 2-3 masker mere eller et mønster mere, jamen så……..

Men det er måske ikke helt så enkelt – jeg har ydermere spurgt en jurist – og iflg. hende er det altså ikke noget man laver på sådanne ting – hvor man har udgivet en opskrift, opskriften vil være ophavsberettiget – men arbejderne ikke, men jeg har ikke noget ønske om at træde nogen over tæerne – så jeg finder et andet projekt der kan erstatte bærhuerne;)

Det skal så siges at laver du et arbejde der er unikt, så hold opskriften for dig selv og arbejdet vil have ophavsret. Det er noget man får i Danmark uden at gøre noget, ikke noget man skal søge om.

Ydermere for lidt at bekræfte ovenstående har jeg været på Amino for at tjekke samt på en mere officiel side for ophavsret.

 

0

Jordbærhuer – blåbærhuer og andre bærhuer

by

Disse huer som de unge mennesker har været store aftagere af – som barselsgaver til alle de små nye mennesker, det er jo ren fornøjelse, der er nu ikke noget mere dejligt en et nyt menneske – man kan give al verdens kærlighed.

 

cropped-4-bær-huer1.jpg

Men jeg havde faktisk en masse besvær med at strikke disse huer i starten, idet der jo kom nogen lidt lange tråde på bagsiden, samtidig med at “lusene” havde det med at forsvinde hvis jeg strammede garnet for meget, DET ER NU LØST – jeg kom i tanke om Christel Seyfarth og hendes strikketeknik – Fair IsleDSC_0810 - Kopi – og den løste mit problem – så nu strikker jeg igen lystigt derudad – ikke at jeg har et stort lager,(men jeg sælger dog ud af dem  et stk. hue 95,- kr + porto 20,- kr.) jeg er i øjeblikket i gang med en gul, da der har været et ønske om at få en, til et lille nyt menneske man ikke kendte kønnet på endnu. Men de røde og især de blå har der nu været størst afsætning på.

1

Weekendens opgave

by

Har fået udleveret garn af Stine – der godt kunne bruge et par pulsvarmere her til første del af efteråret – så det var bomuld, med en sølvtråd, så jagten gik ind efter et passende mønster, jeg fandt et – men det skulle godt nok tilpasses, det gjorde jeg – og det ligger herinde under opskrifter;)

pulsvarmer

Syntes faktisk de blev ret fine, nu har jeg en del garn tilovers – der kunne måske blive til en slags halstørklæde også

1 2 3